Anbefalet minimumskoncentration af glykol

Vi får ofte stillet spørgsmålet, hvorfor man ikke kan anvende en lavere glykol-koncentration end 30%, som er den mindste blandingsprocent vi anbefaler. For eksempel hvis et system kun kræver frostbeskyttelse til -7 ° C, og dette kan opnås med 18-20% glycol, hvorfor skal der så mindst tilsættes 30%?

Der er flere grunde til, at den anbefalede mindste koncentration. Den første er korrosionsbeskyttelse. Glads glykolbaserede varmeoverføringsvæsker er designet til at fungere i både varme- og kølesystemer i en bred vifte af koncentrationer. For at dette skal fungere tilfredsstillende, skal startvæsken have den rette balance af inhibitorer for at kunne opretholde en tilstrækkelig korrosionsbeskyttelse i forskellige koncentrationer. Inhibitorerne er formuleret, så de giver den optimale ydelse og den længste væskelevetid ved glykolniveauer mellem 30 og 60%. Ved en reduktion af glykolkoncentrationen til under 30%, reduceres inhibitorkoncentrationen til et niveau, der muligvis ikke giver tilstrækkelig korrosionsbeskyttelse for systemet.

Den anden grund er væskens stabilitet. Både ethylen- og propylenglykol nedbrydes, når de udsættes for høje temperaturer. Med en højere glykolkoncentration, er der en højere koncentration af inhibitor i blandingen. Det højere niveau af inhibitor giver en bedre beskyttelse imod dannelse af eventuelle organiske syrer, som kan forekomme i forbindelse med, at glykolen nedbrydes.

Den tredje grund til at anvende mindst 30% glykol i systemet er muligheden for bakteriel vækst. Med koncentrationer på 20% eller over hæmmer både ethylen- og propylenglykol væksten af de fleste mikrober og svampe. Ved meget lave glykolkoncentrationer for eksempel under 1% virker både ethylen og propylenglykol som et næringsstof for bakterier. Ved disse koncentrationer vil bakterier nedbryde glykolen. På niveauer over 1 og under 20% kan nogle bakterier overleve med begrænset vækst især ved moderate temperaturer.

L. C. Glad – en forretningspartner du kan regne med

Kontakt os for et tilbud