Den Danske Kvalitetsmodel
Et kvalitetstyringssystem for sygehusene
Som led i den nationale strategi for kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen indgik Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den tidligere Amtsrådsforening og Hovedstadens Sygehusfælllesskab i 2002 aftale om i fællesskab at etablere og udvikle Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet. Det blev senere besluttet at Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) skulle etableres som en selvstændig institut, og i 2005 blev Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) etableret til varetagelse af den forsatte udvikling, implementering og drift af DDKM.
Kvalitetsmodellen har til formål at fremme patientforløbene i sundhedsvæsenet. Systemet består af en række standarder, herunder tekniske standarder for beredskab og forsyninger. For at opnå sikker, kontinuerlig drift, består de tekniske standarder bl.a. af kontrolrutiner, herunder procedurer for kontrol af nødanlæg, ventilationssystemer, køleanlæg, toksikologisk kontrol af brugsvand m.v.
Systemet skal pilottestes på 5 sygehuse i 2007 og forventes endeligt indført på alle landets sygehuse i slutningen af 2008.
L.C. Glad er parat til at tilbyde diverse tekniske ydelser i forbindelse med indførelse af systemet, og har p.t. kontakt med flere hospitaler, og har indgået de første aftaler om div. kontrolrutiner i forbindelse med kvalitetstyringen. Det er specielt kontrol af væskerne i de sekundære kølekredse, men også andre kontrolfunktioner som olie og kølevand til nødstrømsanlæg har interesse.
